4.5 / 5

Baseret på 3 anmeldelser

3

0

0

0

0

Uddannelser

Poliquin BioSignature Modulation Level 1, London – 2014 Personlig Træner – Well-come Education, Hellerup – 2014 CrossFit Strongman, Nürnberg – 2012 CrossFit Movement and Mobility, København – 2011 Z-Health® Movement Reeducation (R-Phase), København – 2010 CrossFit Weightlifting, København – 2010 Training for Warriors hos Martin Rooney, København – 2010 CrossFit Level 1, Miami – 2009 Core og Core Puls instruktør – SATS, København – 2007 Aerobic instruktør – SATS, København – 2007 Diverse workshops i styrkeløft og kettlebell træning

Information

Take care of your body. It’s the only place you have to live.

Sundhed handler for mig om helhed og balance. Fysisk træning og næringsrig kost er en del af det. Men faktorer som din mentale tilstand, dit arbejdspres, din søvn og dit miljø er lige så vigtige. Jeg tror på at sundhed kun kan opnås hvis der er fokus på alle disse områder af dit liv. En fornuftig balance uden overdrivelse på nogen måder kan give dig en langt større livskvalitet med en hverdag fuld af energi. Og det vil jeg gerne hjælpe dig med!

Min træning og coaching tager udgangspunkt i dig, din baggrund og din hverdag. Jeg tilpasser din træning således at du kan nå dine mål samtidigt med, at det passer ind i dit liv. Der findes ikke den ene perfekte løsning, og jeg er ikke låst af bestemte metoder. Vi finder netop den træningsform, der passer til dig og dit gemyt, så træningen bliver spændende og udfordrende og aldrig en kedelig rutine. Jeg mener, at træning skal være sjov for at være langtidsholdbar. Derfor er det vigtigt for mig at vække glæden ved at bevæge sig i dig. I vores træning vil der indgå øvelser, der øger din styrke, kondition, balance, koordination og smidighed; og vi vil også arbejde på din vejrtrækning, din viljestyrke og ikke mindst din evne til at slappe af og falde til ro, fysisk som psykisk.

Personlig træning med mig er for dig, der mangler motivation og inspiration til at gøre motion og sunde vaner til en del af din hverdag. For dig, der gerne vil i gang med en træningsrutine, men ikke ved, hvor du skal starte. For dig, der gerne vil være glad for og stolt af din krop, og hvad den kan.

Uanset dit niveau kan du være med – jeg møder dig på det niveau, du er på, og sammen bygger vi videre derfra. Der kræver ingen forudsætninger andet end lysten til at gøre noget virkelig godt for dig selv.

Hjemmeside: www.essentialbalance.dk
Instagram: www.instagram.com/essentialbalance

Læs mere

Fortæl andre om dine oplevelser med Yvonn Luxholm

Bedøm Yvonn Luxholm

Anmeldelser

MieSkrevet den 06-10-2016
Min største inspirationskilde

Jeg startede et forløb med Yvonn i starten af juli-måned. Jeg har hele mit haft for mange kilo på sidebenene og har af forskellige omgange i mit liv tabt mig og så efterfølgende taget det hele på igen. Jeg var derfor meget skeptisk og tvivlende omkring, hvorfor netop et forløb med Yvonn skulle være så meget anderledes end adskillige andre forsøg jeg har gjort mig gennem livet, for at få bugt med de overflødige kilo.

Men det VAR anderledes.

Yvonn mødte mig i øjenhøjde, lyttede til mig og gav mig redskaber som netop passer til det menneske jeg er. Jeg har siden starten af juli tabt 122 cm. Jeg har aldrig vejet mig – hvilket i virkeligheden har været det mest fantastiske, da det aldrig har handlet om at tabe et vidst antal kilo, men har handlet om at være tilfreds med mig selv og den måde jeg ser ud på.

Jeg har på intet tidspunkt lidt en last, eller været tvunget til at sige nej til ting, som ikke faldt mig naturligt. Når jeg har mødt op til vores træningssessions er jeg altid blevet mødt med et smil, blevet udfordret lige til grænsen og aldrig gået hjem uden sved på panden. Men det bedste ved det hele har dog været, at jeg aldrig er gået hjem uden at have følt mig som mig selv – eller følt, at jeg ikke ville kunne klare det.

Yvonn har været min største inspirationskilde og er det stadigvæk. Jeg har netop forlænget mit forløb med hende, da mine træninger med hende giver mig et boost til min travle hverdag, men samtidig også pumper mig med motivation om, at det rent faktisk er muligt – trods manglende tillid i starten – at tabe sig på en sund og fornuftig metode, hvor det hele ikke handler om, at tælle kilo, men simpelthen bare handler om at finde sin egen indre balance og spise med fornuften.

Står du og mangler et boost, har du opgivet håbet eller modet, så vil jeg klart anbefale et forløb med Yvonn. Hun er intet med end guld værd!

CasperSkrevet den 06-10-2016
Den bedste træner

Jeg havde tænkt meget over hvordan jeg skulle fortælle dig i dag hvor taknemmelig jeg er for alt hvad du har gjort for mig. Jeg tror aldrig jeg har været så glad, tilfreds, lykkelig og heldig som jeg er nu. Jeg kan mærke energierne du har givet mig, jeg er høj på livet, og det er på grund af dig jeg har fået mit selvværd tilbage! Du fortjener alt godt i denne verden.

KristianSkrevet den 04-07-2016
Allround træner

Jeg havde høje ambitioner om hvad jeg kunne nå igennem vort forløb. Yvonn var god til, at sætte ind de rigtige steder og få prioriteter for hvad vi kunne nå.

Hun har styrket mig mentalt, fysisk og psykologisk. Det vil sige, Yvonn kan mere end "bare" give en hård fysisk træning (kan hun også), men har en god, kvindelig intuition og evne til, at score sig ind på og prioritere for en hvad der er vigtigt i et forløb. Meget professionelt og meget engageret. Synes, når jeg ser tilbage, at vi har været vidt omkring på det mentale-, fysiske- og ikke mindst det psykiskeplan.

Ærligt, jeg nåede ikke mit mål, men det var for starten urealistisk, men forløbet har vist mig en vej til, at ændre sig selv og nå mit mål, det tager tid, men jeg vil komme derhen med de værktøjer som Yvonn har givet mig. Det kræver tålmodighed, holdningsændring samt bruge de redskaber, som blandt andet Yvonn hjælper en med. Kan som sagt anbefale hende, hvis man er til en god forandring i ens liv og har brug for en god sparringspartner.