4.8 / 5

Baseret på 9 anmeldelser

9

0

0

0

0

Uddannelser

Professionsbachelor i fysioterapi - Holstebro - jan. 2015 EHFA Certificeret Kostvejleder - Fitness Institute dec. 2015

Information

Jeg brænder for at videregive min passion for træning og sund livsstil til mine klienter.

Hos mig får du træning, som tager udgangspunkt i dig, din hverdag og dine ønsker. I min optik findes der ingen hurtige løsninger, men til gengæld får du vedvarende resultater, en stærk og sund krop - som du kan være stolt af! Ligeledes skal træning være sjovt! Det skal være med til at give dig et smil på læben, og give dig blod på tanden til at give den gas, når du træner, og dermed give endnu dig mere motivation og forøget velvære til at fortsætte! Med ny inspiration, åben og positiv vejledning, stræber jeg efter, at træningen bliver sjovere og mere effektiv at indføre i DIN hverdag!

For mig er træning et frirum, det er ”mig-tid”, og det ønsker jeg også det skal være for dig! Træningen skal være sjov, udfordrende, og være med til at udvikle dig, både fysisk og mentalt.

Jeg er uddannet fysioterapeut fra VIA University College Holstebro i 2015, og startede med at arbejde som personlig træner under min uddannelse. Efter endt uddannelse som fysioterapeut, har jeg taget supplerende kurser og uddannelser, bl.a. uddannelse som kostvejleder, da jeg mener at en sundere livsstil ikke blot kræver et stort fokus på træning – men også den rette kost. Derfor er det vigtigt for mig, at du lærer at træffe sunde og gode valg.

Til daglig arbejder jeg som fysioterapeut i fitness dk Viborg Stadion. Gennem et tæt samarbejde med Viborg Jobcenter om genoptræning/træning af klienter har jeg fokus på at skabe bedst mulig fysisk udgangspunkt for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Derudover er jeg også ansat som personlig træner, kostvejleder og instruktør i fitness dk. Hver eneste uge har jeg nye og faste klienter, som hver især har ønsker og mål for, hvad de gerne vil opnå hos mig. Og det er min fornemmeste opgave, at lære dem hvordan – nogle gange af alternative veje, ift. hvad de selv havde forstillet sig. Jeg elsker at undervise og sprede en masse energi omkring mig, og dette får jeg også lov til at gøre flere gange om ugen som instruktør på hold i fitness dk Viborg Stadion.

I min fritid er jeg passioneret crossfit udøver. Jeg startede tilfældigt på crossfit som træningsform, men fandt hurtigt ud af, at jeg er vild med konceptet. Jeg kan få lov til at dyrke min passion omkring træning, og forbedre mig på individuelle/team konkurrencer sammen med andre med samme passion! Fællesskabet er et kæmpe drive for mig!

 

Jeg har for nylig fået den store glæde af at samarbejde med SIK/Team Viborg foldbold og Stoholm IF håndbold. Hos Team Viborg består mit arbejde i at være behandler, samt supplere med fysisk træning ud fra, hvad den enkelte spiller har behov for - eller hvad vi oplever holdet som helhed har brug for. Hos Stoholm IF, står jeg for fysisk test af 1. division Herre, samt hjælp til udførelse af fysisk træning. 

Læs mere

Fortæl andre om dine oplevelser med Trine Svolgaard Vissing

Bedøm Trine Svolgaard Vissing

Anmeldelser

Anne-Katrine NeessSkrevet den 05-03-2018
PT med Trine

Jeg gennemførte et ugers forløb med Trine for kort tid siden og sikke en succes! Jeg manglede ny energi i min træning og hvis der noget Trine kan så er det energi! Vi har lavet øvelser jeg aldrig troede jeg skulle lave, med fokus på styrke, funktionalitet, balance og PULS! Hun lytter utrolig godt til mine behov og presser ikke en ud i situationer hun ikke ved man kan klare! Jeg havde en stor succesoplevelse med Trine og i min optik er hun super kompetent! She walks the talk! Jeg var i meget gode hænder og kan varmt anbefale hende ligemeget hvad dit mål måtte være! Hun gjorde min stærkere end jeg var, fik mig til at elske romaskinen og gav mig ideer til ny og anderledes træning.
Stort 5-tal fra mig!

Camilla HoumarkSkrevet den 04-03-2018
Fedt bootcamp forløb

Trine kommer altid med fed energi og god stemning. Hun er dygtig og man føler sig i gode hænder med hende som træner. Hun formår at presse en lidt hårdere end man selv vil, og det efterlader en med en god følelse bagefter. Allerede efter 4 uger kan jeg mærke en forsndring med min krop og muskler. Jeg vil helt klart anbefale et forløb hos Trine - det er både udfordrende og sjovt!

Camilla Bugge MikkelsenSkrevet den 04-03-2018
Bootcamp

Er pt i et bootcamp forløb sammen med Trine. Hun er altid smilende og fuld af energi. Man bliver helt høj i hendes selskab, og går altid derfra med ømme muskler og godt humør. Hun formår at sætte et niveau så alle kan deltage, men også så alle bliver presset til at yde alt hvad de kan.

Anne Højegaard-VibildSkrevet den 04-03-2018
Dygtig, inspirerende og super motivator

Jeg træner med Trine på bootcamp. Hun er skarp i teknik, så øvelser altid udføres korrekt, og hun har altid forslag til alternativer. Jeg føler mig super tryk også ved nye øvelser, fordi jeg ved hun har tjek på tingene :) Derudover har hun højt humør og god energi, og det er super fedt, fordi det gør, at jeg altid får energien til at yde lidt ekstra.

Line Maagaard AndreassenSkrevet den 14-11-2017
Inspirerende og motiveret personlig træner

Jeg er aktuelt i et træningsforløb med Trine, og oplever hende hver gang smilende, positiv, dygtig og engageret. Under Trines kyndige vejledning har jeg forbedret min kondition, fået øget min muskelmasse og balance, hvilket har været vores mål. Topkarakter og de bedste anbefalinger herfra.

Katharina Kim Skrevet den 01-11-2017
Super godt bootcamp forløb

Jeg var på et bootcamp forløb i september 2017 sammen med Trine. Det var meget udfordrende, men samtidig rigtig sjovt. Efter min måned med bootcamp kom jeg derfra med en følelse af, at jeg var motiveret til at træne videre. Det, at man fra træning til træning kan se fremskridt i langt de fleste øvelser, øger virkelig ens motivation. Derudover har jeg lært en masse nye øvelser som jeg førhen aldrig har haft mod på at prøve. Så alt i alt har det været en super fed oplevelse, og jeg vil glædeligt gøre det igen, derfor kan jeg også varmt anbefale Trine!

Julia Christina Aagaard Skrevet den 29-10-2017
Super inspirerende

Trine; har hjulpet mig med træningsplan, kostplan samt vægttab. Hun er inspirerende og har en super god enegi/lyst til at hjælpe en i mål. Min kostplan hun har udarbejde er nem at gå til og gav mig et vægttab. Jeg gik og sluttede mig selv førhen. Nu får jeg de sunde fedter og mange gode mager proteiner. Ja,- i det hele tager er min kostplan ret enkelt og nem, og det gør det nemt at overholde. Træningsøvelserne er gode og giver gode resultater. Jeg har fået bygget en god muskelmasse op, som også var et stort ønske. Ligeledes er øvelserne ret sjove, og de giver sved på panden og man har endelig bare lyst til at blive ved. Hvis man ønsker en sej frisk kvinde, som brænder for fitness er det Trine du skal have hjælp af!

Birthe BildeSkrevet den 22-10-2017
Sjov udfordrende træning

Det har været super dejligt at blive udfordret med nye øvelser. Trine har mødt mig hvor jeg var og skubbet til mine grænser. Jeg har fået ny inspiration til min træning og det har været rigtigt sjovt

Birthe BildeSkrevet den 08-10-2017
Inspiration til træning

Jeg har fået masser af nye, sjove, super gode øvelser. Jeg har fået styrket min krop. Jeg har lært at lave øvelser som jeg ikke troede var muligt for mig. Jeg har fået styrket musklerne omkring mine knæ så jeg nu kan lave lunges. Jeg har haft nogle fantastiske gode og sjove måneder med Trine. Jeg vil helt klart anbefale Trine som personlig træner hun er super til at udfordre dig!