4.2 / 5

Baseret på 1 anmeldelser

1

0

0

0

0

Uddannelser

Information

Jeg har arbejdet som personlig træner siden 1996 og jeg har i hele perioden trænet folk på alle niveauer inden for en lang række sportsgrene bl.a. løb, cykling, triatlon, fitness og styrketræning.

Som personlig træner har jeg fokus på at din træning skal være sjov og motiverende samtidig med, at den over tid skal skabe resultater. Du skal kunne klare lidt mere i dag end du kunne sidst, og træningen skal overordnet gøre dig til en fysisk og mental stærkere udgave af dig selv.

Fra at jeg i min min tid som triatlet havde meget fokus på konditions- og udholdenhedstræning, så har jeg i dag erfaret, hvor vigtigt det er at have en rigtig god grundstyrke. Og det gælder for alle, uanset om dit mål er triatlon, løb, vægttab. forbedret sundhed eller større muskler. Derfor er styrketræning i dag en vigtig del af alle de træningsplaner jeg laver.

Jeg er tidligere elite- og landsholdstriatlet (1993-2006), hvor fokus var langdistancetriatlon og Ironman. Jeg har gennemført 12 ironmandistancekonkurrencer og løbet mere end 30 maratonløb. I 2006 vandt jeg verdens hårdeste ironmandistancekonkurrence, Norseman i Norge, og derudover var jeg med på det danske triatlonlandshold, der i 2005 vandt EM-guld og VM-sølv for hold.

I 2011 skiftede jeg mere eller mindre min egen udholdenhedstræning ud med styrketræning, for at at lære og erfare hvordan forskellige styrketræningsmetoder virker. Jeg har i den periode øget min vægt fra 57 kg til en vægt på 70-72 kg og formået at dødløfte 230 kg, squatte 200 kg og bænkpresse 135 kg. Dermed ikke sagt at alle behøver at opnå samme resultater, men det viser at du med den rette træning, kontinuitet og målrettethed også kan opnå rigtigt gode resultater. Med min viden og erfaring kan jeg hjælpe dig på vej til at blive en fysisk og mentalt stærkere udgave af dig selv.

Jeg har en kandidatgrad i Idræt og sundhed fra SDU og jeg har forskellige andre certificeringer inden for sport og træning, herunder bl.a. en mastercoach certificering i Poserunning, en elitetræneruddannelse i svømning, en uddannelse som personlig træner inden for styrketræning og fitness samt en level-1 certificering i CrossFit.

Læs mere

Fortæl andre om dine oplevelser med Ole Stougaard

Bedøm Ole Stougaard

Anmeldelser

Berit HansenSkrevet den 29-12-2015
Kompetent personlig træner

Jeg har igennem et længere forløb trænet med Ole, noget jeg kun kan anbefale. Han er yderst kompetent og flexibel, i sin træningsform. Rigtigt god til at variere træningen så det aldrig bliver ensformigt og kedeligt