4.7 / 5

Baseret på 9 anmeldelser

8

1

0

0

0

Uddannelser

Cand. Scient. Human Fysiologi med speciale i styrketræning. Underviser på EHFA certificeret personlig træner uddannelse

Information

Mit navn er Michael Myhre og som personlig træner er mine nøgleord: struktur i din træning, høj faglighed og fokus på fremgang på den lange bane.

Jeg er kandidat i træningsfysiologi fra Københavns Universitet med speciale i styrketræning, samt hvordan det kan overføres til funktionelle bevægelser. Har derudover bred erfaring både som udøver og træner. Jeg arbejder ved siden af som underviser på Henrik DuersFitness-Institute, hvor vi uddanner kommende personlige trænere. Jeg kan stå inde for at den viden og træning jeg giver mine kunder, er korrekt og følger den nyeste videnskab.

Det er vigtigt for mig, at du får grundig viden om din egen træning, da jeg mener det er den bedste måde at skabe motivation og fastholdelse på den lange bane.  Har arbejdet med alle typer kunder/målsætninger, men har specialiseret mig i:

  • Kvinder i alderen 25-50 som ønsker et mindre vægttab, at blive mere markeret og få struktur på deres træning.
  • Mænd i alderen 20-40 år som vil øge deres muskelmasse og finde en fornyet motivation for træning.
  • Sportsspecifik træning med udgangspunkt i evidensen inden for lige præcis den idrætsgren du udøver (erfaring inden for Amerikansk fodbold, fodbold, squash, bordtennis, tennis, svømning, triatlon).
  • Sæsonplaner frem mod et mål inden for f.eks. løb, cykling eller triatlon. Få struktur på din træning!

Alt efter behov så samarbejder jeg med en dygtig idrætsfysioterapeut med bred faglig erfaring. Ved problematikker eller skader, så kan jeg rådføre mig hos ham, for at give kunden det optimale forløb.

Lidt om mig:

  • Fysisk træner for B93 fodbold og KSK squash, samt for individuelle atleter inden for en række sportsgrene.
  • Har tidligere selv spillet tennis i B93 og amerikansk fodbold ved Copenhagen Towers. Har dyrket lidt triatlon og gennemførte La Marmotte i 2016. Målet i 2017 er ikke planlagt, men indebærer med sikkerhed flere højdemeter! :)
  • Underviser hos Fitness-Institute.
  • Fysisk træner i DGI regi og underviser på deres løbetræner uddannelse.
  • Foredragsholder om forskellige emner inden for træning, f.eks. kombineret styrketræning og kredsløbstræning, løbeskader og sportsspecifik træning.

Jeg tilbyder altid et uforpligtende møde, hvor jeg kan høre mere om dine målsætninger og se om vi matcher sammen.

Læs mere

Fortæl andre om dine oplevelser med Michael Myhre

Bedøm Michael Myhre

Anmeldelser

Nan HildebrandtSkrevet den 12-09-2016
Engageret og motiverende

Michael er meget professionel men det der har betydet noget for mig er mere den motiverende indgangsvinkel han har og at han virker oprigtig intereseret i dig og dine mål. Hans engagement i den enkelte person er i sig selv meget motoverende. Desværre kom jeg til skade og kunne ikke følge hele programmet, og har derfor svært ved at evaluere programmets udfald. Men en positiv oplevelse.

MajaSkrevet den 09-09-2016
Rigtig sød, motiverende og energisk træner

Jeg var rigtig tilfreds med mit forløb med Michael, der var utrolig motiverende og rigtig god til at forstå mine ønsker og ambitioner og få det overført til en struktureret træningsplan, der var lige til at gå til. Jeg var ved at træne op til en triatlon og Michael hjalp til at strukturere træningen og til at æave øvelser, der var tilpasset løb, cykling og især svømning, der var min svageste disciplin.
Jeg lærte en masse nye gode øvelser og kunne virkelig mærke forskel især i svømningen, hvor styrke i arme, ryk og nakke gjorde at jeg kunne svømme markant hurtigere end før.
Michael er som person super sød og venlig og er samtidig utrolig professionel omkring træningen, så jeg vil varmt anbefale ham som træner!

Trine K. WesthoffSkrevet den 08-08-2016
Fleksibel, faglig dygtig og fantastisk træner

Jeg startede hos Michael for at træne efter en fodoperation, idet Jeg havde brug for at træne specifikke områder af kroppen samt effektivt, da jeg har et job, hvor jeg oftest er bortrejst, og begrænser mig rent tidsmæssigt når det gælder træning.

Michael har fået mig i en bedre form rent styrkemæssigt, hvilket også har givet mig mod på at stille op til en marathon til efteråret, da jeg ved, at min krop er klar til den hårde udfordring.

Jeg nyder at komme til en personlig time med Michael, da træningen er meget varieret, og Michael får presset mig til det yderste hver gang. Alt træning foregår under kyndig faglig vejledning fra Michael, således at jeg ikke er bange for at tage ekstra fat.

Henrik E. BruunSkrevet den 31-05-2016
Motiverende og grundig!

Har haft Michael som personlig træner i 3 mdr. Han er meget motiverende og ved en masse om krop og træning. Han får hermed min varmeste anbefaling.

Maria-Louise OttesenSkrevet den 30-05-2016
Bedste træner!!

Super tilfreds med mit forløb og træningsresultat.

MaleneSkrevet den 03-02-2016
Forventninger og resultater stemmer overens

Jeg manglede motivation og energi i min hverdag som 20-årig på et krævende studium, som resulterede i, at jeg gennem Fit Project blev matchet med Michael. Efter første uforpligtende samtale var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle forsøge mig med personlig træning, fordi Michael forstod mine ønsker om at nedbringe min fedtprocent og øge mit energiniveau, og jeg begyndte for første gang at tro på, at vi sammen kunne skabe en livsstilsændring for mig.

Jeg meget tilfreds med både resultaterne og den viden, som Michael har formået at overføre til mig i forhold til både styrketræning og kost på kun 1 måned. Jeg kan derfor varmt anbefale Michael - der er fart over feltet, når vi træner sammen, og når træning foregår på egen hånd, er han god til at følge op på, hvordan min træning er gået, og om jeg får fornuftig kost. Derudover er Michaels træning utrolig kreativ, hvilket har ændret mit syn på styrketræning 180 grader - fra at være en sur pligt til at være en sjov udfordring.

Janne Walløe VilmarSkrevet den 08-01-2016
Fokus, realistiske mål og resultat!

Jeg er ny ud i verden med personlig træner og træning på den måde, og faktisk har jeg været meget betænkelig ved det og blufærdig omkring det. På grund af dette har det også været svært at skulle mødes med Michael, men jeg har ikke på et eneste tidspunkt fortrudt det og jeg har forlænget og forlænget mit forløb - og bliver sikkert ved. Jeg har end ikke fortrudt det når Michael sikrer at en øvelse ikke bliver for let ved at lave et modtræk, eller når han altid lige lægger den ekstra vægt på som bør være der for at skabe resultater. Jeg havde ønsker for min trænings mål da jeg startede og efter at have delt dem med Michael har han med meget høj faglighed inden for sit fag lavet en plan jeg skulle følge. Og jeg kan stå inde for at gør man præcis som Michael anbefaler så når man sine mål og får det resultat der arbejdes for. Personligt er jeg rigtig glad for at Michael så tydeligt ved hvad han gør og går op i det - og at forløbet er så fokuseret. Min træning er den bedste fødselsdagsgave jeg har givet mig selv (40 år) og jeg er mere fit og tilfreds end i mange år.

KristianSkrevet den 04-01-2016
Utrolig professionel!

Michael får uden tvivl 5 stjerner fra mig, grundet hans engagement i dem han arbejder med, samt hans utrolig store viden om det han giver en, både vedrørende træning og kost. Samt er Michael super engageret i ens fremskridt og rigtig god til at skabe motivation.

JørnSkrevet den 03-01-2016
Høj faglig integritet!

Michael får 5 stjerner! Efter at jeg var kørt virkelig død i styrketræning, besluttede jeg mig for at bruge mine sidste sparepenge på et forløb med Michael. Og det har været det hele værd. Michael har givet mig teknik og program, der giver resultater, og som har genskabt motivation. Michael er saglig og professionel og med både praktisk som såvel som teoretisk ballast, hvilket giver Michael en høj faglig integritet.