Send ugentlige mails til dine klienter

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someoneShare on Reddit

Trods indbakker bliver proppede med emails, så er det stadig en fantastisk måde at holde kontakten med dine klienter, reklamere for nye programmer og vise din værdi udenfor træningslokalet. Men i takt med at Sociale Medier stormer frem, hvorfor så overhoved tænke emails?

Mails er mest benyttet

Selvom 74% af alle danskerne er på sociale medier, så er der ingen tvivl om, at danskerne stadig bruger deres mail meget. Ifølge Danmarks Statistik bruger 90% af danskerne internettet til, at sende og modtage emails. Derfor er der et enormt potentiale i kommunikation via email. Emails er også en mere direkte kontakt, hvor folk ofte har notifikationer på deres telefon og computer – og klienterne sendes direkte til dit indhold modsat sociale medier.

Kilde: Computerworld.dk / Danmarks Statistik

Hvad skal jeg skrive?

Klienter tilmelder sig dit nyhedsbrev af mange forskellige årsager. De primære årsager dog rabat (se rapport). Det giver altså dig som personlig træner en unik mulighed for, at fastholde interessen og relationen til eksisterende kunder, men også til at tiltrække nye kunder.

Nogle gode ideer til, hvordan du kan bruge rabatter i dit nyhedsbrev:
 – Godt igang med fitness – 3 x sessioner med rabat
 – Skal du være sommerklar? 6 ugers intensivt beach babe-program
 – “Slå vintertrætheden på 6 uger!”

Du kan også tilbyde klienter rabat, hvis de henviser nye klienter til personlig træning eller hvis de hiver en ven med til gruppetræning.

Giv værdi udenfor sessionerne

De fleste personlige trænere brænder for den direkte relation med klienten, og det er også ansigt-til-ansigt at du virkelig skinner. Nuvel, du kan tilbyde mere til dine klienter, især hvis du har kompetencer indenfor kost og coaching.

Brug emails til at minde dine klienter om, at du tilbyder en bred vifte af kompetencer. Du ved aldrig, hvilke andre services, som de eller nogen de kender, kunne have behov for. Dette kan også hjælpe med fastholdelse, og give tidligere klienter en årsag til at fastholde relationen til dig efter deres forløb.

Giv dit indhold mere liv

Hvis du har en blog, så ved du at det kan være tidskrævende at finde på ideer til nyt indhold, derefter få skrevet, udgivet og markedsført dine indlæg. Men ugentlige mails er en nem måde at dele dit indhold på, og hjælpe til at opbygge din værdi som en faglig professionel.

Når du har opbygget tilstrækkeligt med materiale, så overvej at lave en månedlig email, der opsamler de bedste indlæg, sammen med andre artikler som du finder interessante (det kan sagtens være udgivet andre steder). Lav en skabelon til disse mails, så du hurtigt kan udskifte indholdet og sende nye mails ud indenfor en time. Du kan også bruge andre services, hvor udsendelsen af emails sker semi-automatisk (vi bruger mailchimp, som automatisk udsender nyhedsbreve hver uge, hvis vi har skrevet nye indlæg).

Hold kommunikationen åben

Emails er en fantastisk måde, at holde fast i relationen til klienter, og se hvad de har brug for, hvad de kan lide ved at arbejde med dig og meget andet, uden at sende individuelle emails ud hver uge. Det er faktisk muligt med mailchimp og lignende services, at automatisere emails til kunderne.

Du kan med fordel få feedback fra klienter, hvis du stiller spørgsmål såsom:
– Hvad slags træning vil du gerne se mere af i mine programmer?
– Ville du være interesseret i gruppetræning/bootcamps? Tilmeld dig her!
– Hvilke sundhedsspecifikke ting kæmper du med i denne uge? Vi vil gerne hjælpe dig!

Klienter kan simpelt besvare din mail, eller du kan bruge Google Forms, så alle svarene bliver samlet og organiseret.

Annoncér nye programmer

“20 procent rabat til de første fem klienter, som besvarer på denne mail!”

Hvis du holder fast i gamle klienter på din emailliste, så har du et godt grundlag for at annoncere nye programmer. Selvom nuværende klienter er igang med et forløb med dig, så kan de videresende dine mails til venner og familie.

Samtidig kan tidligere klienter blive overbeviste om, at de skal komme tilbage og tage endnu et forløb med dig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *