Kettlebell snatch

Kettlebell snatch er sammen med kettlebell swings en af de mest populære øvelser med kettlebells, og er en øvelse, der hyppigt benyttes i konkurrence indenfor kettlebell verdenen men også i aktiviteter som eksempelvis CrossFit.

Træning med kettlebells er simpelt, effektivt og uhyre nemt at komme i gang med. Kettlebell snatch er en øvelsen, som alle lige fra nybegynderen til den erfarne udøver, kan få noget ud af. På trods af at øvelsen er nem at komme i gang med, så kan det tage tid at opnå en effektiv løfteteknik.

Kettlebell snatch træner primært dine hofter, lår og ryg og til dels også dine skuldre og nakke. Det er en øvelse som egner sig til både styrketræning og konditionstræning, og som kan udføres både indenfor, udenfor eller i dit eget hjem.

Foruden at træne din styrke og/eller kondition så er kettlebells særligt effektive i forhold til at træne din stabilitet samt balance.

Udførsel af kettlebell snatch

  1. Stil dig med skulderbredde mellem dine fødder. Hold kettlebellen i din ene arm hængende ned mellem dine ben.
  2. Træk dine hofter samt kettlebell tilbage.
  3. Pres hoften frem for at skabe momentum i vægten.
  4. Brug din arm til at føre kettlebellen op over hovedet.

Det absolut vigtigste når det kommer til kettlebell snatch er, at det er dine hofter, der skaber momentum. Du skal ikke aktivt løfte vægten med din arm, men blot lade armen styre vægten i dens bevægelse.

Brug med fordel modsatte arm som modvægt.

Fokus punkter:

  • Hav altid ryggen ret under hele øvelsen.
  • Hold vægten på hele foden under hele bevægelsen.