Dødløft med træk-fat

Dødløft med snatch-grip (træk-fat på dansk) er en variation af et almindeligt dødløft, hvor du holder på stangen på samme måde, som hvis du udførte et snatch (træk). Grundet det bredere greb, vil øvelsen i større grad aktivere nakkemuskulaturen. Herudover træner øvelsen i store træk de samme muskelgrupper, som et almindeligt dødløft.

Øvelsen er en god supportøvelse til lige netop træk, da den træner de samme muskler og bevægebaner, som du benytter i et almindeligt træk. Af samme grund benyttes øvelsen mest af personer, som træner vægtløftning.

Dødløft med træk-fat kræver en anelse mere mobilitet end et almindeligt dødløft grundet det brede greb, hvilket tvinger dig ned i en dybere squat position.

Udførsel af dødløft med snatch-grip

  • Stil dig i udgangsposition med fødderne omkring hofte- eller skulderbredde og med hænderne omkring stangen med bredt greb.
  • Løft stangen op langs benene indtil du er helt strakt.
  • Sænk stangen i samme bane tilbage til udgangspositionen.

Fokus punkter:

  • Hold altid ryggen ret under hele øvelsen.
  • Sørg for at stangen er tæt på din krop hele tiden.