Markedsføring via instagram for personlige trænere

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someoneShare on Reddit

Når du gennemsøger nettet for inspiration om, hvordan du kan bruge Instagram til fitness marketing, er der masser af artikler, der fortæller dig, hvem du skal følge – men der er ikke mange ressourcer, når det gælder de bedste markedsføringspraksisser. Det ville vi godt lave om på!

Jeg er sikker på, at de fleste af du som personlig træner bruger Instagram, som del af din markedsføring. Og hvorfor skulle du ikke det? Det er et gratis værktøj, og det er en ret nem måde, at byde dine klienter og følgere indenfor i din verden. Hvis din konto er offentlig, kan enhver følge dig, blot med et klik på en knap. Desuden er der utallige måder, hvorpå du organisk, men hurtigt, kan øge din følgerskare og endda få kundeemner, hvis du leverer værdifuldt indhold. Så lad os komme i gang og lære nogle tips og bedste praksisser forbundet med Instagram for dig som er personlig træner.

Her er vores 13-trins vejledning om Instagram marketing for personlige trænere:
1. Udfyld din profil!
Start med begyndelsen (hvis du har brug for hjælp med dette, kan du besøge Instagrams Hjælpecenter – eller spørg en ven/veninde). Det er vigtigt at have en detaljeret profil, så folk ved, hvem du er, et profilfoto og et link til din hjemmeside. Hvordan vil folk ellers finde ud af, at du tilbyder personlig træning?

2. Del fotografier af høj kvalitet.
Det er nøglen. Hvis du kun gør EN ting fra denne liste, skal det være det. Hvis dit feed bare er et sammensurium af rystede billeder, screenshots og citater, vil det ikke se æstetisk tiltalende ud for folk, der lige er landet på dit feed. Jo flottere din billedsamling er, jo mere vil folk ønske at følge dig.

3. Find din stil.
Gør dit hjemmearbejde først og følg nogle brands eller fitness eksperter, du gerne vil sættes i relation til. Nogle brands er tilbøjelige til at vælge et filter og holde sig til det, hele deres feed igennem. Andre holder sig til en farvekombination (her bør du måske tage dit logo og din hjemmeside branding i betragtning), og der er andre, der kun oplægger en bestemt type fotografier. Find ud af, hvad der virker for dig og forsøg at holde dig til planen. Instagram Markedsføring for personlige trænere kan være et værdifuldt værktøj, hvis det bruges rigtigt. (Problemet er, at for mange personlige trænere ikke bruger det ordentligt.)


4. Find de bedste apps til redigering.
Hvis du vil peppe dine fotografier lidt op, kan du opnå meget ved at redigere dem lidt, før du redigerer dem i Instagram. Vi kan anbefale VSCO, Snapseed og PicTapGo. Men der er bogstaveligt talt tusindvis at vælge imellem, og de fleste af dem er gratis! Du kan også bruge apps som Layout fra Instagram til at lave kollager eller gøre det lidt anderledes med en mini video, der kører i sløjfe hele tiden ved at bruge Boomerang.

5. Indlæg før-og-efter billeder.
Før-og-efter billeder er dit bedste værktøj til markedsføring. De er bevis for, at de klienter, du træner, rent faktisk gør fremskridt med din personlige træning. Bemærk: Sørg for ALTID at få tilladelse fra din klient først, før du indlægger vedkommendes fotografier. BONUS TIP: Brug den nye diasshow/karrusel-funktion til at vise dine før-og-efter fotografier, så publikum stryger sig gennem billederne for bedre engagement. Du kunne endda inkludere et citat eller vidnesbyrd på et af billederne!

6. Brug relevante Hashtags #fitproject
Hashtags er alletiders – de hjælper folk til at finde dit indhold. Hvis du ikke er sikker på, hvilke hashtags, du skal bruge, bør du undersøge, hvad dine konkurrenter bruger eller hvad andre brands bruger inden for fitness. Mens generiske hashtags som #fitness og #personligtræner er udmærkede, er det bedre med mere specifikke hashtags–sådan noget som #HIITworkout, #personligtrænerkøbenhavn. Du kan endda finde på dine egne unikke hashtag, som du bruger på alle dine indlæg, og opmuntre dine klienter til også at bruge den. Eller brug hashtags, der er almindeligt brugte i dit lokalområde. Derigennem kan du udvikle dit brand, og få fat på følgere som kan være potentielle klienter.

Og hvis du ikke vil have hele din overskrift fyldt med hashtags, kan du lægge dem i kommentarerne. Et praktisk trick vi bruger, er at have en kopi af vores mest almindeligt brugte hashtags i notaterne på vores mobiltelefon. Når vi skal bruge dem, kan vi bare kopiere dem og indsætte dem i foto-kommentarerne og redigere efter behov ved at tilføje eller fjerne visse hashtags.

7. Tag folk!
Hvis du deler et foto af en klient, tag vedkommende–både i fotoet og i overskriften. Hvis du træner indflydelsesrige mennesker, del et foto (med deres tilladelse) og tag dem! Indflydelsesrige mennesker kan være alt, lige fra en kendisse til den dame, der ejer juicebaren i dit nabolag, til din lokale politiker. Hvis de har et stort antal følgere på Instagram, vil det hjælpe at have dem i dit feed. Det kan endda være, at de vil videredele dit foto til deres følgere!

8. Giv dine følgere værdi.
Du føler måske, at du er nødt til at dele noget hele tiden for, at få højt engagement. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Hvis du producerer indhold af høj kvalitet og billeder, som folk gerne vil være forbrugere af, så skal følgerne nok komme før eller siden. (Hvis du tror, at det har ”værdi”, at dele selfies fra fitnesscentret, har du ikke helt forstået det det.)


9. Lav en tidsplan, men vær ikke bange for at afvige fra den!
Du kan lave en tidsplan over de forskellige typer indlæg, du ønsker at dele, så du ikke altid indlægger det samme. For eksempel (du kan redigere dette som du vil, og du behøver ikke at have indlæg hver dag):

MANDAG: Del et motiverende citat med hashtagget: #mandagsmotivation.
TIRSDAG: Et før-og-efter billede med et kort citat fra en af dine tilfredse klienter. (Sørg for at få vedkommendes tilladelse!) Brug hashtagget: #transformationstirsdag
ONSDAG: Oplæg en kort træningsvideo eller et billede af en typisk dag med træning af klienter, så folk får et insider indtryk af, hvordan det er, at træne med dig.
TORSDAG: Giv et træningstip.
LØRDAG: Del en ide til et sundt måltid (helst et af dine egne måltider fra din kostplan!).
SØNDAG: Videredel et godt indlæg fra en af dine klienter og fejr vedkommendes succes.

Eller du kan lave en tidsplan, der omfatter flere forskellig slags indlæg og gentage den:
Foto 1: Del et træningsfoto.
Foto 2: Del et sundt måltid.
Foto 3: Del et før-og-efter foto fra en klient.
Foto 4: Del en hurtig træningsvideo som appetitvækker.
Foto 5: Del et motiverende citat.
Foto 6: Del noget personligt om din dag, som vil give genlyd blandt dit publikum (dagens første kop kaffe, et møde med en ven, mv.) og så videre… Du behøver ikke at dele noget nyt hver dag, men disse er ideer, som du kan stjæle fra og tilpasse, så de bliver dine egne. Hvis du gerne vil lægge en plan for Instagram fotos på forhånd, kan du tilmelde dig en tredjeparts app som Hootsuite eller Later.

10. Rediger dine fotos på forhånd.
Når folk besøger din profil, bør den være visuelt tiltalende. Ved at bruge en app som Later eller UNUM, kan du bedre se for dig, hvordan dine næste par fotos vil se ud på dit feed. På den måde undgår du at placere to meget mørke fotografier ved siden af hinanden, eller for eksempel to motiverende citater med kun tre fotografier imellem (de vil stable sig op oven på hinanden i dit feed og se mærkelige ud).

11. Instagram historier.
Instagram historier er en god måde at holde dit brand for publikums øje, da historien vises lige øverst i dit hovedfeed! Hvis dine følgere jævnligt engagerer sig med fotografierne i dit feed, vil din historie være næsten øverst. Det er den bedste måde at give dine klinter og andre følgere et smugkig ind i dit liv som træner. Så du skal ikke bare bruge det på dine billeder fra træningscenteret, men også med indblik i dine ture til supermarkedet, når du lægger træningsplaner til klienter, og del også gerne nogle personlige ting fra dit privatliv eller når du er på ferie. Det gør, at dine trofaste følgere kan forholde sig til dig som person og føle, at de lærer det virkelige dig at kende. Folk kan lide at handle med folk, de kan forholde sig til.

12. Hold en konkurrence.
Slut dig sammen med en lokal forretning, og tilbyd dine følgere en fed præmie for at kommentere, synes om, dele eller tagge venner på dine oplæg. Eller alternativt kan du gøre præmien til en gratis prøve på din personlige træning. Du vil være overrasket over, hvor mange nye følgere, du vil få ud af dette, og du vil også ende med en masse nye mennesker, der er interesseret i din træning!

13. Forbind Instagram med din hjemmeside, Facebook, Twitter, osv.
Hvis du vil have en større del af dit publikum til at følge dig på Instagram, kan du installere en simpel widget på din hjemmeside, der viser dine Instagram fotos. En gang imellem kan du også dele dine fotos via Twitter eller Facebook. Dette giver dine følgere på flere platforme mulighed for at finde og følge dig på Instagram (jo flere følgere, desto bedre!). Hvis du vil dukke op i “vores” feed, så brug #fitproject

Vi håber denne vejledning hjælper dig med at optrappe din indsats–eller hjælper dig i gang!–hvad angår din Instagram marketing for fitness. Så længe du ikke glemmer at være dig selv og lade dine personlige og professionelle værdier skinne igennem!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *