Kalorieberegner

Ordet ligevægtsindtag har du sikkert hørt nævnt flere steder – og man bruger det meget ofte i forbindelse med ønsket om øget muskelmasse eller vægttab, da ligevægtsindtaget i denne forbindelse indtager en helt central rolle.

Her på siden kan du hurtigt og effektivt få et kvalificeret overslag på, hvor mange kalorier du skal spise uanset om målet er vægtøgning, vægttab eller blot at holde din nuværende vægt; men hvis du ikke ved, hvad du skal bruge informationen til, så er det hele jo lidt ligegyldigt.

I de følgende afsnit kan du derfor blive endnu klogere på hvad dit ligevægtsindtag er for noget, og om hvordan en kalorieberegner kan bruges som værktøj i forbindelse med dine specifikke trænings- og/eller kostplansmål.

Hvad er et ligevægtsindtag?

Helt basalt, så er dit ligevægtsindtag den mængde kalorier du skal indtage, når målet er at holde din nuværende vægt med dit nuværende aktivitetsniveau.

Ligevægtsindtaget bliver således et godt og brugbart værktøj til at opnå forskellige mål med din trænings- eller kostplan, da du kan bruge ligevægtsindtaget som styrepind for, hvor mange kalorier du skal indtage.

Som du måske allerede ved, så er der kun én måde at øge sin muskelmasse eller opnå et vægttab på – og det er ved at være i henholdsvis kalorieoverskud eller -underskud i en længere periode. Men typisk kan det være en hindring i den forbindelse, at vide hvor mange (eller få) kalorier, der skal til, førend man er i kalorieoverskud eller -underskud.

Her kan en kalorieberegner være et super godt værktøj, da kalorieberegneren giver dig et solidt fingerpræg i den rigtige retning, baseret på den anerkendte Harris-Benedict formel.

Harris-Benedict formlen og dens brugbarhed

Harris-Benedict formlen er en velkendt og troværdig formel, der bruges til at fastslå et individs basalstofskifte og daglige kaloriebehov.

Når basalstofskiftet er udregnet på baggrund af Harris-Benedict formlen, ganges basalstofskiftet med et tal, der korrigerer for det daglige aktivitetsniveau – og dermed opnås det estimerede daglige kaloriebehov.

Harris-Benedict formlen er naturligvis ikke den endegyldige sandhed, og skal således bruges som et kvalificeret estimat af dit daglige kaloriebehov. Formler som disse tager udgangspunkt i en stor sample-size, men kan naturligvis aldrig være 100 % korrekt i hvert tilfælde.Når det så er sagt, er Harris-Benedict formlen vidt udbredt, og anerkendt for dens (i de fleste tilfælde) store tilnærmelse af det reelle kaloriebehov.

Betragt kalorieberegneren som et meget kvalificeret gæt på dit kaloriebehov, og brug dette udgangspunkt til at planlægge dit daglige indtag af kalorier i forhold til målet med din trænings- og kostplan.

Den originale Harris-Benedict formel blev publiceret tilbage i 1918, men er siden blevet revideret af Roza and Shizgal i 1984. Det er den reviderede udgave, der bruges her på siden – og den ser således ud:

BMR (mænd) = 88.362 + (13.397 x kropsvægt) + (4.799 x højde) – (5.677 x alder)
BMR (kvinder) = 447.593 + (9.247 x kropsvægt) + (3.098 x højde) – (4.330 x alder)

Dertil kommer, at formlen bliver ganget op med specifikt tal, der har til formål at korrigere for aktivitetsniveau. I praksis ganges BMR-værdien op med:

  • Meget lidt aktivitet: 1.2
  • Lidt aktiv: 1.375
  • Moderat aktiv: 1.55
  • Meget aktiv: 1.725
  • Ekstremt aktiv: 1.9

Når der er korrigeret for dit aktivitetsniveau får du således et tal på, hvor mange kalorier du skal indtage for at vedligeholde din nuværende kropsvægt, hvilket naturligvis er lig med dit ligevægtsindtag.