Den bedste musik til træning – og hvorfor musik gør din træning bedre

Det er ikke ligefrem et nyt koncept, at din træning forbedres, når du lytter til tonerne af dit yndlingstrack. Enhver som har stået foran spejlet og skyggebokset til Rocky-temaet, eller har givet den gas med musik til træningen, forstår de skjulte kræfter i musikken. De rigtige sange kan aktivere fysiske og psykiske reserver indeni os, som hjælper os til at yde en tand ekstra. Men at forstå, hvordan din yndlingssang øger din træning er mindre åbenlyst.

Undersøgelser har vist, at musik til træning øger vores udholdenhed, og distraherer os fra vores “kropslige bevidsthed” (læs: smerte). Samtidig er det påvist, at man udover at lytte til musik, oplever sin træning som mere effektiv, hvis man afpasser musikken i forhold til ens intensitet.

Stadig ikke overbevist? Her følger vores bedste grunde til, hvorfor du bør høre musik under din næste træning (og med link til de studier, som ligger til grund for artiklen).

Musik til træning distraherer positivt


kvinde og træning til musikSelvom studiet har påvist, at musik til træning har flere positive aspekter, så er nummer et på listen klar. Du kan med den rette musik forbedre din træningsindsats med op til 15 procent. Endvidere anbefales musik med hurtigt tempo, fordi det medfører flere informationer, som hjernen skal bearbejde. Så sørg at finde en upbeat sang, så du kan fjerne fokus fra dit sidestik.

Din indsats bliver bedre med musik


I 2010 påviste et studie af cyklister, at de trampede ekstra hårdt i pedalerne til musik med et højt tempo i forhold til musik med et lavere tempo. MEN tempoet kan også blive for højt og forstyrre rytmen, så din performance faktisk daler. Derfor har en optimal træningssang mellem 120 og 140 beats per minute (bpm).

Musikken får dig i “Zonen”


Alle har deres sang, som øjeblikkeligt fyrer op under dem, og får dem i “Zonen”. Det kan virke mystisk, men videnskaben har fundet en sammenhæng mellem minder og “den dér sang”. Ofte er de gode træningssange dem, som vi forbinder med et minde, hvor der blev udløst noget energi. Tænk på “Eye of the tiger” fra Rocky III, “Danger Zone” fra Top Gun eller “Dream On” med Aerosmith fra filmen Miracle, som sange der kan booste din motivation, og få din træningsindsat op højeste gear.

Hold tempoet oppe med et godt beat


Når Gloria Estefan synger, at “Rythm is gonna get you”, så er der noget om snakken. Rytmen i din træningsmusik stimulerer motor cortex. Det betyder, at din træningsmusik hjælper dig i træningsøvelser udført i dit eget tempo f.eks. styrketræning og løb. Vores hjerner søger ind i signalerne, og hjælper os med at bruge vores energi mere effektivt, fordi en stabilt rytme er lettere at bearbejde for vores krop, end en ustabil.

Musik kan løfte dit humør


En analyse fra 2013 fandt ud af, at mange mennesker ofte bruger musik til, at ændre deres humør og blive mere selvbevidste. Deltagerne i undersøgelserne forklarede, at de gennem musikken tænkte på dem selv, deres fremtid og give dem et afbræk i en travl hverdag. Uanset, hvad der er sket for en time siden, så kan du bruge musik til at undslippe negative tanker, og give dig styrke til din træning – og du kender den gode følelse, når det hele er overstået.

Du får lyst til, at bevæge dig til musikken


Du kan ikke stoppe rytmen! Forskere har fundet, at når musikken bliver opfattet som værende af høj kvalitet (“Groove”), så bliver hjernen “begejstret” og fremkalder bevægelser i kroppen på lytteren. Helt simpelt, så har din playliste evnen til at sætte dig i bevægelse – uanset hvor lidt du ser frem til dagens træning.

Find den bedste musik til din træning!

Når vi har etableret alle fordelene ved musik til træning, så kommer vi et spørgsmål om smag. Nogle kan lide pop, nogle kan lide rock, og andre kan slet ikke forestille sig, at træne uden at have rap eller techno i ørene. Samtidig er nogle sange bedre egnet til nogle træningsformer end andre. Vi har samlet et udvalg af Spotify-playlister, som rammer noget for enhver smag:

Pop musik til træning
Rock musik til træning
Hip Hop musik til træning
Elektronisk musik til træning

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.